Den gode historie om bostedsbaronerne

Jeg er fagligt stolt af alt det, jeg har udrettet gennem tiden. Hvorfor skulle jeg gemme mig for usande og grimme beskyldninger? Jeg har altid vidst, at der var en risiko ved at drive et bosted. Journalister elsker at skrive om os, men de sætter ofte sig selv i fokus frem for at tænke på beboerne og deres pårørende.

Jeg har altid ment, at vi ikke behøver at trække gardinerne for, og det mener jeg stadig. Desværre ser det ud til, at journalister tror, at deres holdning er den eneste rigtige. De glemmer etikken, vores faglige stolthed og det hjerte, der ligger bag arbejdet på bostederne.

Jagten på private bosteder

Der er kommet en bølge af kritik rettet mod private bosteder. Pressen har en magt, som vi ikke kan kæmpe imod, uanset hvor fantastiske vores bosteder er, eller hvor meget beboerne trives. Journalisterne fremstiller deres historier ud fra en negativ vinkel, som ofte mangler forståelse for den opgave, vi løser.

Man taler om gennemsigtighed. Men når vi åbner op overfor myndighederne, bliver det præsenteret på en måde, der fremhæver fejl og mangler, selv når intentionerne har været gode.

De små bosteders betydning

De små private bosteder tilbyder noget, de store ikke kan. Ikke alle beboere trives i store institutioner, så hvorfor gør man det så svært for denne målgruppe? Vi er uundværlige for kommunerne og ofte billigere end de kommunale alternativer.

Når journalister vælger at skabe sensationelle historier, rammer de ikke kun lederne på bostederne. De rammer også de udsatte borgere, der pludselig står uden en tryg hverdag. De rammer de pårørende, der ser deres børn blive utrygge. Og de rammer medarbejderne, som står uden arbejde. Alt dette sker for at lave en historie, der ser godt ud på overfladen, men ofte mangler dybde og forståelse.

En anden vinkel

Når pressen skriver om bosteder og ledernes påståede misbrug af offentlige midler, så prøv at se det fra en anden vinkel: Kunne nogle af ledernes handlinger have været for beboernes bedste? Mange beboere kæmper med store udfordringer i forvejen, og bostederne arbejder for at give dem en meningsfuld og tryg hverdag.

Livskvalitet er nøgleordet – noget, vi alle har brug for.

Pressens rolle og konsekvenser

Når medierne nævner offentlige midler, bliver det ofte brugt som en negativ vinkel mod bostederne. Men bosteder er ikke de eneste, der er afhængige af offentlig støtte. Vi, der driver bosteder, har et erhverv, hvor vi er mere udsatte end mange andre. Hvor er tilsynene, der skulle støtte os?

Vi ønsker at beskytte vores udsatte medborgere i Danmark, men det virker som om, vi ikke gør det godt nok – for hvem elsker ikke en god historie? Om den er sand eller ej, virker ofte mindre vigtigt, så længe den sælger.

En stolt indsats

Med kritiske briller kan man spørge sig selv: Var det virkelig så forkert? Vi har skabt trygge rammer, der minder om de hjem, vores beboere kommer fra. Vi kan med stolthed sige, at vi gjorde en forskel, som andre ikke kunne eller turde. 💪🏼

I sidste ende løfter bosteder en kæmpe opgave for kommunerne og for vores sårbare medborgere. Det skylder vi dem – og det burde vi blive anerkendt for.